Gad vide om jeg kan få liv i den her blog igen? Når jeg nu har svigtet på det groveste og ikke skrevet et eneste ord i over 2 år! Nå, men det må vi få at se.
Hvad har jeg bedrevet? Mest af alt hverdag og levet livet i store mundfulde. Der er sket så meget og jeg ved ikke helt hvordan jeg skal få det ind i et enkelt blogindlæg. Sandheden er, at det skal jeg måske heller ikke, men blot tage det i små bidder, sådan som det nu kommer sig.
Hvordan ser min verden ud lige nu?
Julen 2017 – gik godt
Nytåret 2017/18 – gik godt
Arbejdslivet – går godt – stadig samme sted.
Familielivet – går godt
Børnenes trivsel – går godt
Rasmus og jeg – går godt.
Hvad vil jeg gerne i det kommende år?
Skrive bøger (ja i flertal – men mere om det senere)
Udgive bøger (ja også i flertal – der er TO på trapperne her i foråret – Yay)
Fortsætte bloggen
Leve livet
Elske mere
Grine mere
Sige pyt og hoppe i vandpytter
Rose mine børn og fortælle hvor stolt jeg er af dem
Rose alle andre mere, for det jeg synes de gør godt
Synge højere og mere inderligt
Danse mere
Det var den ultrakorte version. Nu kan du godt drikke din kaffe, få tændt støvsugeren eller ordnet vasketøj… ;-), men du må naturligvis også gerne læse videre, hvis du som jeg, er født nysgerrig.
Jeg tror i grunden den største forandring på hjemmefronten, siden jeg skrev i 2015 er at mine børn er blevet store. De er blevet selvstændige unge mennesker med en masse mod på livet.
Vi har lige haft juleferie og vores nu næsten 17 årige Christian udtrykker det på fineste vis i dag, da han ringer til Rasmus for at sige at han tager bus/tog mod Østerskov efterskole: – ”Far, Egentlig har jeg lyst til at blive hjemme og være sammen med jer, men jeg savner også mine venner på efterskolen.”
Hvad mere kan man ønske sig som forældre? En ung mand, som spiser livet i store mundfulde og stadig synes det er dejligt at komme hjem.
Søren på 18.5 år, går på HHX i Vejle på E-sportslinje. Hvem skulle have troet at de to gymnasiesproglige forældre fostrede en handelsskoleelev 😉 . Jeg er nu ret stolt og glad over, at han valgte anderledes end os, for det giver rigtig god mening i forhold til hans fremtidsdrømme som IT-mand. Jeg er slet ikke i tvivl om at han nok skal ende indenfor den branche – og så er det ret godt at han har mere virksomhedsøkonomiforståelse end Rasmus og jeg tilsammen. Inden han kom på HHX var han et år på efterskole – også på Østerskov ligesom Christian er nu.
Nikolaj på næsten 14 år, går i 8 klasse og har det stadig supergodt. Nikolaj er ”rosinen i pølseenden”, hvilket nok nogen gange kan irritere ham. De to ældste må aaaaltiiing før ham. Nikolajs store drøm er også at komme på efterskole – og det er også Østerskov – egentlig hellere i går end i morgen. Heldigvis for ham så har han vundet et ophold på efterskolen i uge 8, hvor de skal arbejde sammen med Mette Finderup. Det glæder han sig meget til. Det bliver underligt at ”kun” have en ung mand hjemme i den uge, da de to andre er udstationeret til Østerskov.
Så alt i alt, så føler jeg at vi er gået fra at have BØRN til at have selvstændige unge mennesker både hjemme og til udlån.
Det giver en utrolig stor frihed i forhold til alle de drømme Rasmus og jeg har. Det er fantastisk, livgivende og sjovt. Jeg føler lidt det er den anden ungdom. Jeg lover at fortælle mere om det undervejs som tingene (forhåbentlig) lykkes for os.
Jeg håber du har lyst til at læse med – igen. Og du er velkommen til at gå tilbage i mine gamle indlæg, for at læse, hvad jeg har skrevet tidligere.
Knus Mette
mettewelling 