Jeg holder af hverdagen

Børn film og søvn

Mine unger er sensitive, både mht. manglende søvn, film som gør indtryk, larm osv osv.

I går var vi inde for at se den nye Percy Jackson film. Hvis man er til eventyrfilm og fantasy så er det en superfantastisk film. Jeg er i hvert fald lige så hooked på serien, både som bog og film, som mine børn er. Vi var faktisk så heldige at der kun var os og to unge fyre i hele biffen. Det var så skønt at side på de bedste pladser i biffen og nyde filmen på en stor skærm og med lækker lyd.

Da vi kom hjem, spiste vi aftensmad og Nikolaj kom i seng til normal tid. Alligevel rodede han rundt og ikke kunne falde i søvn indtil kl. 23, hvor han totalt udmattet faldt i søvn inde i soveværelset.
Nikolaj har en livlig fantasi og et rigt indre liv, så hans fantasi løber virkelig af med ham nogen gange, så da han skulle falde i søvn var det aldeles håbløst. Han sov først kl. 22:30!!! Jeg lod ham sove lidt mere her til morgen, for at han kunne få en rimelig dag. Det lykkes til fulde og han var også i klub, hvilket han er begyndt virkelig at holde af.

 

Her til aften er det lykkes mig at få ham til at sove allerede kl. 19.30, så det er dejligt at han har udsigt til at være udhvilet i morgen.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

Christian har ellers haft en forrygende start på skoleåret. Dog har han i går og i dag ikke lavet ret meget i matematiktimerne.. Til gengæld lyder det til, at han har hygget sig med kammersjukkerne… Det er jeg så ikke helt tilfreds med ;-), for nu sidder han så og knokler i sit ansigts sved med at få lavet det han skulle have brugt timerne på….

Må dog sige med et smil – de har det ikke fra fremmede. Hverken det med at snakke i timerne eller det med at ikke kunne holde til for lidt søvn… Jeg bliver SÅ gnaven og så dårlig til at koncentrere mig, når jeg er i underskud for søvn. Hvis jeg trækker den i flere dage, så får jeg feber og ondt i halsen… så jeg ved altid, hvornår jeg har trukket for hårdt på reserverne.

Jeg nyder dog hverdagens små problemer og kan for det meste tage dem med et smil, når jeg tænker på hvor vi var henne som familie for bare et par år siden. Hvor er der dog sket meget dejligt med os alle. Det er vidunderligt at kunne se tilbage på en udvikling, som bare har været SÅ positiv for alle tre drenge.

For at citere en af Rasmus yndlingsforfattere: ”Jeg holder af hverdagen”…

Knus Mette

Ps. Jeg har mange yndlingsforfattere, men en af dem er Svend Åge Madsen.

Leave a comment