Om at turde…. ;-)

I sommers sad jeg i en bil sammen med en rigtig sød kvinde. Hun snakkede om løst og fast, og sagde undervejs: – ”Mette, du og Rasmus skal da lave et firma…” Det gippede i mig! Nej for pokker – jeg er jo ikke den selvstændige type, var den første tanke der fløj gennem mit hoved og faktisk også ud af min mund.

Som den kloge kvinde hun er, lod hun mig sidde og tvivle, stamme lidt og komme med undskyldninger, hvorefter hun smilede og sagde:

-” Det kan I godt – jeg har gjort det Mette, så kan I også!”

Så snakkede vi i øvrigt videre om noget andet, mens vi kørte videre mod et cafemøde. Efteråret er gået, mange andre skibe blev sat i søen undervejs, men hendes ord blev ved med at genlyde i mine ører, når der ellers var helt stille i huset… Kan jeg, tør VI?? Og vil jeg? Er jeg den selvstændige type eller kan jeg godt stå på egne ben?

I dag stødte jeg så på et citat som nok rammer ganske godt, hvad det egentlig handler om:

If it scares you, it might be a good thing to try…

Endelig tog jeg mod til mig – her i begyndelsen af december. Jeg ringede til det lokale erhvervscenter. Det viste sig at de har et fantastisk tilbud. De holder nystartede firmaer i hånden – vejleder og taler med os – giver den rigtige vejledning og skubber til os, indtil vi føler vi kan stå på egne ben. I begyndelsen af det nye år, skal vi i gang, med de indledende øvelser der skal til.

Så mit nytårsfortsæt for 2014 handler IKKE om vægttab (det skal nok komme – næsten – af sig selv), men det handler om at stå på den højeste vippe i svømmehallen. Stå deroppe, mærke angsten prikke i fingrene, mærke at jeg har en snert angst for at slå mig, når jeg rammer vandet. Den udefinerbare følelse af, at alt det jeg har gjort, ALT det, der er sket indtil nu at gode og mindre gode ting i livet, har ledt frem til det øjeblik, hvor jeg står på vippen – hopper ud og mærke suset – mærker spændingen.
….
(Og til jer, der aldrig har været udspringere – det er det skønneste sus det giver, når springet lykkes og man rammer vandet uden at slå sig – men det er en helt anden historie, fra min ungdom.)